Hmpf, underlig fornemmelse... Der var da en masse, jeg gerne ville ha'. Bestemt. Ligeså meget jeg stod med i hænderne, og beundrede, og var lige ved at købe. Men hver gang, spurgte jeg mig selv "Mangler jeg virkelig denne her?" og svaret var ja, alle gange. For hvem mangler, ikke et par rå wedges? Præcis. Men vil det ændre mit liv, hvis jeg købte dem? Nej. Og på den måde, lagde jeg tingen(e) fra mig igen. Så nu har jeg besluttet, at jeg nærmest skal savne en ting, før jeg må købe dem.
Men hvorfor være helt hellig? I H&M røg denne her med hjem....
Usch, kender det! Men det kan bare være så svært, at give slip! Og ærgerligt at komme tilbage til butikken, og varen så er blevet udsolgt imellem tiden...
SvarSletHugs fra
A Shopaholic is loose... ;0)
http://ashopaholicisloose.blogspot.com
Ved du hvad, Shopaholic, det er det jeg (også) altid tænker, og derfor jeg ofte ender med at købe tingen ;-) For TÆNK nu hvis den alligevel bliver helt uundværlig!
SvarSlet