mandag den 31. maj 2010

DEADLINE

Dødslinje. Sådan føler jeg det også lidt lige nu.
Jeg er perfektionist (indimellem) og noglegange får jeg voldsomme anfald af præstationsangst. Får kvalme og stress og kan slet ikke arbejde optimalt. Føler, at alt jeg laver, er forkert. Eller ikke godt nok.




Faktisk er det en nem opgave, jeg sidder med. Skal redegøre for synspunkterne i en (noglelunde spændende) tekst, og derefter komme med min egen vurdering. Helt ærlig, det kan man jo klare på få timer.

Der er også bare det, at jeg arbejder hjemme. For det skal man (åbenbart) og det er måske ikke så smart...

Hmm, jeg er sulten... Hvad har vi? Ehh... Is? Ja, snupper lige noget, har god tid - Tænder lige for fjernsynet. Hov. Bliver NØD til at se det her afsnit. Bare det, og så går jeg igang - Smider lige en hårkur i også (altså i håret) - Hey, der er blevet lagt billeder ud fra forleden, ser dem lige - Hvad er klokken? - HVAD?! Nå, NU går jeg igang! - Hmm, kan vel lige så godt rydde op først. Det skal jo alligevel gøres - Så... Skal bare lige tage en blog-runde... Hmm.. Fri fragt på Nelly! Og Nué Notes holder lagersalg på lørdag. Hvordan mon man kommer derud? Må tjekke Krak. Eller rejseplanen. Prøver begge dele.
 Og sådan kan man jo blive ved.

1 kommentar:

  1. Årh kender det alt for godt. Skal også til mundtlig fysik eksamen på (næste!) onsdag, og har ikke åbnet en bog endnu... der er bare så mange andre sjove ting at tage sig til!

    SvarSlet