tirsdag den 9. februar 2010

Hvor ligger Studiestræde?


Det er ikke verdens bedste billed, kan vi vel godt blive enige om. Og de fortjener altså (meget) bedre, så jeg må tage et par bedre potrætter af dem, en af dagene.

Efter at være blevet vildledt af halvdelen af Strøgets gående befolkning, og efter pludselig at være i selskab med to muskuløse, meget pæne og meget mørkhårede vagter… Hey hey… (SKULLE jo spørge om vej… Og hvem ved det bedre end dem? Ganske rigtigt, den pæneste var klar med kort og GPS og indviklet vejfordeling. Jeg forstod nu ikke så meget…)

Da jeg endelig var ved Sneaky Fox, var skoene der ikke. Nu havde jeg brugt en halv time på at finde derhen og så var de vææ… Hov, vent lige lidt! Der stod en dame med én på, og jeg overvejede et split sekund at stjæle æsken med den anden sko. Men tænkte at det ikke kunne betale sig for nogle af os. Så jeg ventede pænt, og krydsede alle mine lemmer (relativt svært, når man samtidig står og bladrer tøjstativer igennem og med al sin magt, prøver at få damen til at få ondt af én)

Men efter en masse snøften fra min side af (enten troede hun at jeg ikke havde råd til varmt tøj, eller også at jeg var sniffer… Same shit…) satte hun skoæsken fra sig, og jeg susede hen, spurgte hvilken størrelse det var, og så på med dem… Og… Ahhh. De passede jo! Okay, måske kunne de godt have været en størrelse 37, for de klemte lidt. Men kun meget lidt. Og det bedste er, at de er sindssygt pæne på!

3 kommentarer:

  1. Det lyder lidt som om, at det var et større projekt at finde frem.
    De er super fine! :)

    SvarSlet
  2. Det var det nemlig!! Men... Når jeg fik dem, gør det ikke så meget ;)

    SvarSlet
  3. Hold da op en historie. Lækre sko, godt du fik dem (:

    SvarSlet