Okay. Miu Miu-basserne lå ikke under træet. Eller noget andet sted... Men det er okay, jeg havde nok også fået et chok hvis de gjorde.
Juleaften er jo én stor prøvelse. Man sidder dér med en gave, afsenderen smiler om kap med den rædselsfulde farve på den alt for store sweater, og man føler en trang til at råbe ad, men skal i virkeligheden sige mange tak.... I år satte jeg et smil på lige fra da jeg fik gaven i hånden. Og øvede mig på at sige meget trodværdigt "Tusind tak, den vil jeg bruge (hvis jeg skal ligne et 5-årigt telt) imorgen!"
Halvdelen af gaverne var DYRT kvalitets crap, jeg ikke kan bruge, fordi jeg ikke er 10 år længere.... Den anden halvdel var rigtig, rigtig fin - deriblandt en Versace parfume (jeg overvejer at bytte til Lola) en lækker bodylotion og penge (da jeg blev spurgt hvad de skulle bruges til, svarede jeg med begejstring "De skal sættes ind på en konto. Ja, det skal de! Finanskrisen er også ovre mig nu, og så skal man jo spare..." Tænkte over ordene. Og vidste jo godt det ikke var sandheden, og lyve må man ikke juleaften, så skyndte mig at sige "Altså. Det ville jeg gøre! Men sandheden er, at de jo nok bliver brugt på januar-udsalg. Allesammen. No money, no funny!")
Og så troede min (ellers) fantastiske og søde farmor (af uforklarlige årsager....) at jeg bruger 4 (!) str. større end jeg gør. Se, det er jo ikke fedt....
Men udover det (og at jeg var ved at brække mig ned i ris ala manden) har det været en fantastisk hyggelig og god juleaften og dag! Jeg glæder mig til næste år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar