torsdag den 14. januar 2010

Se mine blå sko



Eller. Sko er det vel egentlig ikke. Det er nærmere plastik-poser, jo. (Og se hvor beskidte mine støvler er....)
Da jeg skulle hente en pige igår i hendes vuggestue, måtte jeg jo have de her på (ikke efter eget ønske)
Først glemte jeg det nemlig - men hold nu op, det går ikke. Så jeg måtte, lidt modstridigt, tilbage og iføre mig dem her. Jeg fik helt associationer til dengang jeg selv gik i børnehave og vuggestue.

Med de blå futter på fødderne hentede jeg hende her, og så trillede vi hjem med den meget pang-farvede-mindre-cykel-taxa...


Og ja, jeg glemte selvfølgelig at tage de blå sager af. Vi var nået et godt stykke, og det var først da jeg lagde mærke til hvordan folk kiggede underligt på mine fødder, at jeg så at der sad to meget blå plastikposer på dem! Men udover det, og at jeg med ét barn på armen, en clutch i munden og en mini-diddle-rygsæk på ryggen, ikke kunne få lågen op - så gik det rigtig fint!

7 kommentarer:

  1. Åhrha. Kunne ikke lade være at grine af det sidste stykke. Kunne lige forestille mig dig komme cyklende med blå poser på fødder. :D

    SvarSlet
  2. HAHAH! ;D Det kunne jeg også! Men det er en rigtig cute pige på det billed!

    SvarSlet
  3. hehe herligt med de blå sko, måske du starter en ny trend?:)

    -det er trods alt rart med de blå plast"fødder" i min søns vugger har de valgt den slags fra (budgettet skal selvfølgelig passes) så det hedder af med skoene. De små skal selvfølgelig ikke kravle rundt i salt og sne, meeen der ryger altså lidt af den der cool-overskudsagtige-lækker-med-på-moden-mor når man står og kæmper med at få sine overknees af (det kan jo bare ikke gøres elegant!) mens man har 2 årig med snot, flyverdragt og vanter alle steder og man selv er ved at dø af varme og stresset over at skal være på studiet 10 min efter:) hehe

    /karin
    fashionistaen.blogspot.com

    SvarSlet
  4. Kender det godt.. SÅ pinligt! Jeg blev heldigvis stoppet på vej ud af lågen - dog af en utrolig lækker pædagogmedhjælper... Følte mig ikke skide sej må jeg indrømme xD

    SvarSlet
  5. Camilla og Cille,

    Hehe, ja det var en lidt tragikomisk situation! Ikke noget jeg håber sker forløbig ;) Og ja, hun er virkelig sød, hende den lille basse.

    Karin,

    Faktisk tror jeg, ved nærmere eftertanke, at jeg ville foretrække at smide skoene frem for de blå (rædsler) - men okay, kan godt se, at så er der ikke meget lækker mor tilbage! Man bliver pludselig meget mere nede på jorden - bogstavelig talt :)
    Så den trend tror jeg vi springer over, tror du ikke? ;)

    LostInHerDreams,

    Åhhh nej - men det lyder da som en VENLIG lækker pædagogmedhjælper :)

    SvarSlet
  6. Hehe nej, det er det (desværre) ikke. Det er en pige, jeg passer.

    SvarSlet